Tryg i mørket

Tryg i mørket blev til efter en samtale med en helt særlig kvinde — en bønnekriger, en trofast tjenerinde for Herren, og et menneske der bærer Helligåndens kraft med en smittende glæde. Hun er en af de personer, der lyser op i et rum, bare ved at være til stede. Men netop derfor bliver hun også angrebet. Mørkets magter forsøger at ramme hende med løgne, beskyldninger og ord, der skal få hende til at tvivle på den tjeneste, Gud har lagt i hendes hjerte.
Graven brast

Graven brast blev skrevet i påsken 2026. Inspirationen kom fra flere forskellige steder, men en række samtaler på min arbejdsplads var med til at give sangen dens retning.
En kollega, som jeg holder meget af og har stor respekt for, gav ofte udtryk for, at han ikke kunne se nogen sandhed i kristendommen. For ham var religion noget, mennesker havde skabt gennem historien for at forklare det uforklarlige eller for at få magt over andre. Han mente, at religion var forældet og hørte fortiden til.
Vi følger dig

Sangen “Vi følger dig” handler om efterfølgelse af Jesus og betydningen af at lægge sine bekymringer og tvivl til side for at gå i hans fodspor. Den udtrykker en længsel efter Gud og en betagelse af hans nærvær, samtidig med at den anerkender menneskets tvivl og søgen efter tegn. Sangen beskriver bevægelsen fra usikkerhed til klarhed i troen og vigtigheden af at lade Jesu ord og vilje forme ens liv. Den afsluttes med en bøn om overgivelse og anerkendelse af, at livet i Jesus er det sande liv.
Du gir’ mig tryghed

Teksten begyndte som et digt, jeg skrev for mange år siden til menighedsbladet i Tønder Frikirke.
Dengang var det bare en lille refleksion over min begejstring for Jesus — over hvad han betyder for mig, og hvad han giver mig i hverdagen. Jeg havde ikke tænkt, at det skulle blive til en sang. Det var bare et digt, skrevet i glæde og taknemmelighed.
Aldrig forladt

Jeg skrev sangen efter en gudstjeneste i Tønder Frikirke. Første vers kom så hurtigt, at jeg næsten ikke kunne følge med. Det ene ord tog det næste, og pludselig stod der et helt vers foran mig. Jeg begyndte at lege med melodier, omskrive enkelte linjer og justere rytmen, indtil sangen føltes som en helhed. Da jeg var tilfreds, sendte jeg den til en af mine gode venninder — en fantastisk sangskriver og musiker, som jeg spiller sammen med i vores lovsangsband.
Jeg tilhører dig

Jeg havde tidligere skrevet en sang med samme tema, men jeg blev aldrig helt tilfreds med den. Alligevel kunne jeg ikke slippe budskabet. Det blev ved med at rumstere i mig, som om det ikke var færdigt endnu. Derfor valgte jeg at omskrive sangen helt fra bunden — ikke som en personlig kamp, men som en lovsang. En sang, der løfter Gud op og samtidig lægger mig selv ned. En sang, hvor jeg anerkender hans storhed, hans almagt og hans nærvær.
Tænd en ild i mig

Tænd en ild i mig blev skrevet lige efter, at jeg havde genlæst første bind af Frank E. Perettis serie I dette mørke. Peretti beskriver den åndelige kamp på en måde, der både er dramatisk og dybt tankevækkende: hvordan mørkets magter forsøger at besætte, påvirke og manipulere mennesker, og hvordan Guds engle kæmper for at beskytte dem. Det er skræmmende læsning — men også en påmindelse om, at den åndelige virkelighed er større end det, vi ser med øjnene.
Frivillig udvej

Frivillig udvej blev til efter endnu et øjeblik, hvor jeg sad og scrollede på Facebook og pludselig blev fanget af en debat, der satte tanker i gang. En kristen amerikansk debattør talte om et emne, som mange misforstår: idéen om, at Gud skulle tvinge mennesker til at gøre bestemte ting for at være “gode nok” til at komme til Ham. Som om Gud stod med en liste af krav, og hvis man ikke opfyldte dem, var man fortabt.
Forbarm dig

Forbarm dig over mig udspringer direkte af en prædiken over Markus Evangeliet kapitel 10, holdt af Claus Hermansen. Under gudstjenesten skrev jeg noter til prædikenen, og efterfølgende blev de tanker og bibelske billeder ved med at arbejde i mig. Langsomt voksede de til denne sang.
I dine spor

Teksten bevæger sig mellem morgenens stilhed, bønnens fortrolighed og naturens vidnesbyrd om Guds nærvær. Den beskriver et menneske, der ikke har alle svarene, men som igen og igen vælger at følge efter. Om at gå i Guds spor, også når vejen er smal, og modet svigter.
Sangens centrale budskab er enkelt: Vi går ikke alene. Gud går med os, præcis hvor vi er, midt mellem tro og tvivl, og Hans kærlighed forlader os aldrig.