Vers 1
Du har vist din skabermagt
Alt du sagde, står fast og sandt
Ingen andre kan måle sig
med dig, min Gud, i al din kraft
Derfor vil jeg løfte min sang
Lade hele verden høre dit navn
Vers 2
Da jeg stod alene i natten
Så du mig, kaldte mig frem
I min svaghed var du styrken
Du bar mig, da jeg faldt igen
Din nåde rejste mig op
Sat’ mine fødder på fast grund
Pre-Chorus
Jeg vil prise dig – ja
Jeg vil prise dig
Ophøje dig
Tilbede dig
Min Gud
Chorus
For du gav alt, da jeg intet havde
Du gav styrke, du gav mig mod
Du viser mig vejen, jeg skal gå
For du er min hyrde
Du bar min byrde
Rejste mig op, da jeg faldt
Du passer på mig
Dag og nat – jeg er aldrig forladt
Vers 3
Når min tro er lille og svag
Og vejen synes hård og smal
Så minder du mit hjerte om
At dine løfter stadig holder stand
Du går foran, du går med mig
Jeg frygter ikke, for du er her
Vers 4
Hver en dag er i din hånd
Hvert et skridt er kendt af dig
Fra begyndelsen til enden
Er din kærlighed mit hjem
Jeg hviler trygt i dit ord
Du er min klippe, mit håb
Bridge
Ingen frygt kan binde mig
Ingen nat er uden lys
Du er håbet, der består
Din kærlighed slipper mig aldrig
Din kærlighed slipper mig aldrig
Chorus
For du gav alt, da jeg intet havde
Du gav styrke, du gav mig mod
Du viser mig vejen, jeg skal gå
For du er min hyrde
Du bar min byrde
Rejste mig op, da jeg faldt
Du passer på mig
Dag og nat – jeg er aldrig forladt
Pre-Chorus
Jeg vil prise dig – ja
Jeg vil prise dig
Ophøje dig
Tilbede dig
Min Gud
Chorus
For du gav alt, da jeg intet havde
Du gav styrke, du gav mig mod
Du viser mig vejen, jeg skal gå
For du er min hyrde
Du bar min byrde
Rejste mig op, da jeg faldt
Du passer på mig
Dag og nat – jeg er aldrig forladt
Nogle sange kommer til mig langsomt, mens andre nærmest skriver sig selv. Aldrig forladt hører til den sidste kategori.
Jeg skrev sangen efter en gudstjeneste i Tønder Frikirke. Første vers kom så hurtigt, at jeg næsten ikke kunne følge med. Det ene ord tog det næste, og pludselig stod der et helt vers foran mig. Jeg begyndte at lege med melodier, omskrive enkelte linjer og justere rytmen, indtil sangen føltes som en helhed. Da jeg var tilfreds, sendte jeg den til en af mine gode venninder — en fantastisk sangskriver og musiker, som jeg spiller sammen med i vores lovsangsband.
Hun er en af de personer, der gør musikken levende. Hun skriver stærke tekster, melodier der er nemme at synge med på, og hun har en varme, der gør det til en glæde at øve sammen før gudstjenesterne. Derfor ville jeg gerne høre, hvad hun syntes om sangen.
Hendes svar fik mig til at smile.
Hun skrev: “Ja selvfølgelig kan jeg da lide den. Første vers har jeg jo skrevet.” Jeg sad og tænkte: Hvad mener hun? Jeg læste verset igennem igen — og så gik det op for mig, at det næsten var identisk med en af hendes sange, som vi havde sunget samme dag. Teksten havde sat sig så dybt i mig, at den havde skabt grobund for en ny sang uden at jeg selv havde opdaget det.
Vi grinede lidt af det. Sangene ligner ikke hinanden, men historien er sjov — og den siger noget om, hvordan Gud nogle gange planter inspiration i os gennem andre mennesker.
Aldrig forladt er en sang om Guds trofasthed. Om den måde han bærer, leder, rejser og styrker os på — både når vi står fast, og når vi falder. Det er en sang, der bygger på den dybe sandhed, som albumtitlen også udspringer af: At vi aldrig står alene.
Versene bevæger sig gennem forskellige øjeblikke i troens liv:
Gud som skaber og den der står fast i alt.
Gud som den der ser os i mørket og kalder os frem.
Gud som styrken i vores svaghed.
Gud som hyrden, der bærer byrderne, rejser os op og viser vejen.
Gud som den der minder os om sine løfter, når troen er lille.
Gud som den der går foran, går med og aldrig slipper.
Gud som klippen, håbet og hjemmet.
Omkvædet samler hele sangens budskab:
Dag og nat – jeg er aldrig forladt.
Det er både en bekendelse og en trøst. En sandhed, der gælder i glæde og i kamp. I styrke og i svaghed. I lys og i mørke.
Bridgen understreger det samme: Ingen frygt kan binde os. Ingen nat er uden lys. Guds kærlighed slipper os aldrig.
Det, jeg holder mest af ved denne sang, er dens enkelhed. Den forsøger ikke at forklare alt. Den forsøger ikke at være teologisk tung. Den forsøger ikke at være dramatisk.
Den siger bare én ting: Gud forlader os aldrig.
Det er en sandhed, jeg har brug for at høre igen og igen. Ikke fordi jeg tvivler på Gud, men fordi livet nogle gange gør os små. Nogle dage føles vejen smal. Nogle nætter føles lange. Nogle øjeblikke føles tomme.
Men midt i det hele er Gud der. Han går foran. Han går med. Han bærer. Han rejser. Han leder. Han elsker.
Og han forlader os aldrig.
Det er den sandhed, denne sang forsøger at holde fast i. Og det er den sandhed, jeg håber, den må minde dig om, når du lytter til den.