Sange fra A K Henriksen
Sange fra A K Henriksen
Sange fra A K Henriksen
Sange fra A K Henriksen
Verse 1
Her i stuens sikre rum,
Sidder jeg en stille stund.
Vejret er koldt, vådt og trist.
Mindet om sommers varme
Ses på mine brune arme
Chorus
Farverne pynter på alt
Visne blade og duft af muld
.
Svampe knejser, kurv fyldes.
Bog og agern dækker jord,
Efterårets tid tager fat.
Verse 2
Men sommerens tid er væk
Regn siler, fylder en bæk.
Havens frugt og bær rådner,
Forladt de ligger på jorden.
Fugle og kryb frådser sig
Chorus
Farverne pynter på alt
Visne blade og duft af muld
.
Svampe knejser, kurv fyldes.
Bog og agern dækker jord,
Efterårets tid tager fat.
Verse 3
Blæsten rusker og tar’ fat,
Fugle på række flyver væk.
Parasol og grill skal ind.
Havens hygge, leg og latter,
Snobrød, pølser og bål er væk
Chorus
Farverne pynter på alt
Visne blade og duft af muld
.
Svampe knejser, kurv fyldes.
Bog og agern dækker jord,
Efterårets tid tager fat.
Verse 4
Den mørke tid med hygge.
Hjemmets varme ro er nær,
Dage med hjerter og jul
kommer med lys og glæde,
Årstiderne kommer og går
Chorus
Farverne pynter på alt
Visne blade og duft af muld
.
Svampe knejser, kurv fyldes.
Bog og agern dækker jord,
Efterårets tid tager fat.
Bridge
Når vi går fra sommer og varme,
Finder vi glæde i tidens farve.
Hjemmet samles om mindets arne.
Vi finder glæde i lysets tid,
Og vi nærmer os den, rar og blid
Chorus
Farverne pynter på alt
Visne blade og duft af muld
Svampe knejser, kurv fyldes.
Bog og agern dækker jord,
Sommerens tid er nu forbi
Sommerens tid er nu forbi
Denne sang blev skrevet sidst i september og først i oktober, da efteråret for alvor begyndte at vise sig.
Jeg havde været ude i haven og samle blade. Rundt omkring skød svampene op, og under æbletræet lå de sidste æbler tilbage. Nogle var stadig fine, mens andre havde ligget så længe, at de var begyndt at rådne. Fugle, snegle og alskens kryb, med og uden vinger, væltede rundt i den søde, næsten gærede duft af nedfaldsæbler.
At jeg undervejs fik en øl med verdens bedste nabo, Arne Kjær, mens græskanterne holdt en velfortjent pause, fortæller sangen ikke noget om. Men det var en god øl, og den hører alligevel med til mindet om dagen.
Duftene, stemningen og de mange minder om efterår gennem årene begyndte langsomt at samle sig til små brikker i et puslespil. Efterhånden faldt de på plads og blev til denne sang.
Musikalsk er det en stille rockballade i samme stil som mine to foregående sange, Ved et kældervindue i Brøns og På Citatstien i Brøns. Brøns bliver ikke nævnt direkte i denne sang, men den kunne lige så godt være blevet det, for det er her sangen kommer fra. Denne gang fik byen bare lov til at gemme sig mellem linjerne.
Nogle sange handler om store følelser og dramatiske begivenheder. Denne sang handler egentlig om noget langt mere almindeligt.
Nemlig det øjeblik, hvor man opdager, at sommeren er slut.
Ikke fordi kalenderen siger det, men fordi man kan mærke det.
Regnen bliver mere vedholdende. Bladene skifter farve. Havens frugt falder ned. Fuglene begynder deres rejse. Grillen og parasollen skal pakkes væk endnu et år.
Sangen beskriver den forandring, som sker omkring os hvert eneste år. Ikke med vemod eller modstand, men med accept.
For selv om sommeren forsvinder, kommer efteråret med sine egne gaver.
Farverne i træerne. Duften af muld. Svampe i kurven. Hjemmets varme. Lyset i vinduerne. Forventningen om den tid, der ligger foran os.
Måske handler sangen i virkeligheden om noget større end vejret.
For naturen minder os hvert år om noget, vi mennesker let glemmer. At livet hele tiden forandrer sig.
Noget slutter.
For at noget nyt kan begynde.
Og ligesom efteråret tager fat i naturen omkring os, tager tiden fat i os alle. Ikke som en fjende, men som en stille påmindelse om, at hver årstid har sin egen skønhed.