Sange fra A K Henriksen
Sange fra A K Henriksen
Sange fra A K Henriksen
Sange fra A K Henriksen
Vers 1
Hvis du var opvokset i en ørken
Og du var vant til solen og tørken
Ville du tro der var andet end sand
At der også var en verden med vand
Vers 2
Jeg ville ikke kunne bevise
Jeg måtte for dig det hele vise
At du nu ikke vil tro mine ord
Når jeg fortæller, Gud for mig er stor
Pre-Chorus
Det er nu ikke mit at bevise
Jeg vil kun i mit hjerte Gud prise
Chorus
Hvad jeg har oplevet og set er mit
Jeg forstår dig sige det ej er dit
Du vil aldrig følge mig på min vej
Sandheden for mig, tro det eller ej
Bliver du en dag træt af at lede
Vil jeg gerne på knæ med dig bede
Vers 3
Jeg vil ikke prædike for dit øre
Når du ikke vil på troen høre
Mit hjerte er fyldt af Guds dybe fred
Det er også til dig, vær ikke vred
Vers 4
Når du engang ikke er her mere
Vil Gud dig i sine arme bære
At du nu ikke på frelseren tror
Gør ikke den vise Gud mindre stor
Pre-Chorus
Det er nu ikke mit at bevise
Jeg vil kun i mit hjerte Gud prise
Chorus
Hvad jeg har oplevet og set er mit
Jeg forstår dig sige det ej er dit
Du vil aldrig følge mig på min vej
Sandheden for mig, tro det eller ej
Bliver du en dag træt af at lede
Vil jeg gerne på knæ med dig bede
Bridge
Hans store kærlighed er hans valg
Ikke noget vi kan tjene ved salg
Du kan intet så ondt og slemt gøre
At han ikke til sit hjem dig føre
Pre-Chorus
Det er nu ikke mit at bevise
Jeg vil kun i mit hjerte Gud prise
Chorus
Hvad jeg har oplevet og set er mit
Jeg forstår dig sige det ej er dit
Du vil aldrig følge mig på min vej
Sandheden for mig, tro det eller ej
Bliver du en dag træt af at lede
Vil jeg gerne på knæ med dig bede
Outro
Han kalder på dig både dag og nat
Han for evigt vil hviske, du min skat
til sidst han dig hjem til sig vil bære
Til Himlen med alle dine kære.
til sidst han dig hjem til sig vil bære
Til Himlen med alle dine kære.
Til Himlen med alle dine kære.
Sangen blev til efter, at jeg stødte på en artikel skrevet af en kristen journalist. Hvor artiklen blev offentliggjort, er egentlig ikke det væsentlige. Det, der fangede min opmærksomhed, var kommentarsporet under den.
Journalisten skrev åbent ud fra sin kristne overbevisning, og det udløste en strøm af reaktioner. Der var selvfølgelig mennesker, som var uenige med ham, men det overraskede mig, hvor hurtigt tonen ændrede sig fra uenighed til hån. Hans tro blev latterliggjort, og flere beskrev ham som naiv, uoplyst eller virkelighedsfjern alene fordi han troede på Gud.
Mens jeg læste kommentarerne, fik jeg lyst til at tage ham i forsvar. Jeg havde lyst til at svare igen og argumentere imod de mange angreb. Men samtidig vidste jeg godt, at endnu et indlæg i debatten næppe ville ændre noget. Sandsynligvis ville det blot føre til flere diskussioner og større afstand mellem mennesker, som allerede havde travlt med at råbe ad hinanden.
I stedet begyndte jeg at tænke over, hvordan Gud møder mennesker.
Som kristen tror jeg ikke på en Gud, der bliver mindre virkelig, fordi mennesker tvivler på ham eller afviser ham. Jeg tror på en Gud, der er stor nok til at rumme både spørgsmål, modstand, vrede og tvivl. En Gud, som ikke har brug for, at jeg forsvarer ham i enhver debat eller beviser hans eksistens gennem argumenter.
Jeg kan fortælle om min tro.
Jeg kan fortælle om det, jeg har oplevet.
Men jeg kan ikke bevise Gud for et andet menneske.
Tro er i sin natur personlig.
Den tanke førte mig til Jesu ord til Thomas:
“Nu tror du, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.”
Johannes 20,29
For nogle mennesker kommer troen tidligt i livet. For andre kommer den efter mange års søgen, spørgsmål og erfaringer. Vi befinder os ikke alle sammen samme sted på rejsen, og derfor kan tro heller ikke presses frem gennem logiske argumenter eller diskussioner.
Det billede, som hele sangen bygger på, findes allerede i første vers:
“Hvis du var opvokset i en ørken
Og du var vant til solen og tørken
Ville du tro der var andet end sand
At der også var en verden med vand”
Ørkenen blev for mig et billede på vores forskellige erfaringer med livet.
Hvis et menneske kun har kendt tørke, vil historier om store floder og oceaner måske lyde usandsynlige. Ikke fordi vand ikke findes, men fordi personen aldrig selv har oplevet det.
På samme måde tænker jeg, at det kan være med tro.
Hvis man aldrig har oplevet Guds nærvær, fred eller ledelse, kan det være svært at forstå, hvorfor andre mennesker tror. Ikke nødvendigvis fordi de tager fejl, men fordi man endnu ikke selv har set det, de taler om.
Derfor synger jeg også:
“Jeg ville ikke kunne bevise
Jeg måtte for dig det hele vise”
Tro er ikke noget, jeg kan dokumentere som et matematisk regnestykke.
Jeg kan pege på det, jeg selv har oplevet.
Men jeg kan ikke overføre den oplevelse til et andet menneske.
Det er netop derfor, omkvædet blev sangens centrum:
“Hvad jeg har oplevet og set er mit
Jeg forstår dig sige det ej er dit”
For mig er det en anerkendelse af, at vi ikke alle ser verden ens.
Vi har forskellige erfaringer, forskellige spørgsmål og forskellige konklusioner.
Og det er okay.
“Det er ikke mit at bevise” er ikke skrevet for at overbevise nogen om, at de skal tro på Gud.
Tværtimod.
Sangen handler om friheden til at fortælle om sin tro uden at gøre sig til dommer over andre mennesker.
Den handler om at acceptere, at mennesker kan stå forskellige steder i livet og på forskellige steder i deres åndelige rejse.
Samtidig er den en påmindelse til mig selv om, at tro ikke er noget, jeg skal forsvare med vrede eller vinde med argumenter.
Min opgave er ikke at bevise Gud.
Min opgave er at leve med ham, fortælle om det, jeg selv har oplevet, og møde andre mennesker med respekt.
Resten må overlades til Gud.
Når jeg ser tilbage på sangen, er det måske dette budskab, der står stærkest:
Gud har ikke brug for min beskyttelse.
Han har ikke brug for, at jeg vinder enhver debat eller får det sidste ord.
Jeg behøver ikke bevise ham.
Jeg kan blot fortælle om det, jeg selv har oplevet.
Og hvis et menneske en dag bliver træt af at lede alene, så vil jeg stadig gerne sætte mig ved siden af vedkommende, lytte og bede sammen med ham.
Ikke for at vinde en diskussion.
Men for at dele det håb, som jeg selv har fundet.
Allan Kristian Henriksen