Sange fra A K Henriksen
Sange fra A K Henriksen
Sange fra A K Henriksen
Sange fra A K Henriksen
Vers 1
Da alt var øde og tomt
Du fik en tanke, en lys ide.
Du talte dine ord i mørket
Lys tændtes, to sider blev skabt
Vers 2
Du så det ske før det var
Dit åndepust blev liv for alt
Fra intethed, med ét alt blev til
Du tilbedes ved hvert åndedrag
Pre-Chorus
Selv uden at vide det selv
Dig priser alle i et væld
Chorus
I hvert et åndedræt du er
Dit navn er susen der høres
Om vi tror dit mægtige ord
Så giver lyden dit navn pris
Du tilbedes på hellig vis
Uden ord, priser den vide jord
Vers 3
Når luften i lungen suser
Og årens Blod atter bruser
Livets glød mit hjertet rummer
Gud vi elsker vore stunder
Vers 4
To sider en lys og en mørk
På jorden kæmper om din gunst
Men at prise Gud er ingen kunst
Træk vejret er alt der skal til
Pre-Chorus
Vi priser dig Hellige Gud
tilbeder når vi ånder ud
Chorus
I hvert et åndedræt du er
Dit navn er susen der høres
Om vi tror dit mægtige ord
Så giver lyden dit navn pris
Du tilbedes på hellig vis
Uden ord, priser den vide jord
Bridge
Dit rene hjerte favner mig
Jeg synger og danser i leg
Dine blide åbne arme
Giver mig ly, trøst og varme
Du ser mig når jeg bliver træt
Jeg priser dig med åndedræt
Pre-Chorus
Fra intethed, med ét alt blev til
Du talte dine ord i mørket
Chorus
I hvert et åndedræt du er
Dit navn er susen der høres
Om vi tror dit mægtige ord
Så giver lyden dit navn pris
Du tilbedes på hellig vis
Uden ord, priser den vide jord
Outro
Nu vi løfter vore hænder
Vi synger med vore stemmer
Åndedræt med lovsang til dig
Det giver forløsning i mig
Med løftede hænder
Vi synger med stemmer
Vor lovsang til dig
Forløsning i mig
Vor lovsang til dig
Forløsning i mig
Forløsning i mig
Nogle gange kommer inspirationen de mest uventede steder fra.
En dag sad jeg og scrollede gennem Facebook uden egentlig at lede efter noget bestemt. Midt imellem alle de sædvanlige opslag dukkede en kort video op, hvor en mand fortalte om Guds navn på hebraisk. Han forklarede både betydningen af navnet og den måde, det traditionelt udtales på.
Det satte gang i en lang række tanker hos mig.
Jeg begyndte at tænke over, hvor stor Gud er, og hvor tæt hans nærvær er forbundet med selve livet. Tanken ramte mig med en ny styrke: Der findes ikke noget liv uden Gud. Hvert eneste menneske lever kun, fordi Gud har givet os livet.
Det gælder alle mennesker.
Kristne. Ateister. Muslimer. Jøder. Troende og ikke-troende.
Vi deler alle den samme gave: livet.
Undervejs stødte jeg på tanken om, at lyden af et menneskes indånding og udånding kan minde om udtalen af Guds navn. Om det forstås bogstaveligt eller symbolsk, blev ikke det vigtigste for mig. Det, der gjorde indtryk, var selve billedet.
At hvert eneste åndedrag minder os om, at livet ikke opstår af sig selv.
At vi lever, fordi vi først har fået livet givet.
Den tanke fyldte mig med både glæde, undren og taknemmelighed.
For hvis Gud virkelig har lagt sit fingeraftryk så dybt i skaberværket, at vi ikke engang kan trække vejret uden at blive mindet om ham, så er hans nærvær langt større, end vi normalt forestiller os.
Det blev udgangspunktet for denne sang.
“I hvert et åndedræt” er en lovsang, der tager udgangspunkt i skabelsen og i det liv, som Gud har givet os.
Sangen bevæger sig fra verdens begyndelse, hvor Gud taler lys ind i mørket, til det enkelte menneskes liv her og nu. Den forsøger at knytte den store fortælling om skabelsen sammen med noget så enkelt og hverdagsagtigt som et åndedrag.
Omkvædet bærer sangens centrale tanke:
At hvert eneste åndedrag vidner om livets ophav.
Ikke nødvendigvis gennem ord, men gennem selve det liv, vi har fået.
Sangen beskriver derfor lovsang som noget større end musik og sang. Lovsang bliver ikke kun det, vi gør med vores stemmer i kirken. Lovsang bliver også det liv, vi lever, fordi vi eksisterer i kraft af Gud.
På den måde bliver hvert åndedrag et stille vidnesbyrd om Skaberen.
Noget af det, jeg holder mest af ved denne sang, er den undren, den udspringer af.
Jo mere jeg tænker over universet, livet og skaberværket, desto sværere har jeg ved at forestille mig en Gud, som skulle være mindre end det, han har skabt.
Tværtimod.
Han må være større. Smukkere. Mere fantastisk.
Når jeg tænker på det, fyldes jeg ikke først og fremmest af spørgsmål, men af taknemmelighed.
For hvad er der egentlig ikke at elske ved en Gud, som giver liv, holder os oppe og er nær os i hvert eneste åndedrag?