Vers 1
Vi tror vi ordner og regerer
Vi tilrettelægger, vi jonglerer
Se hvad vi kan, vi er så kloge
Uden os ville verden bare rode
Pre-Chorus
For kan en skruenøgle fixe bilen?
Kan en blyant tegne skitsen alene?
Chorus
Kun hånden og dens fører kan
Hvad redskabet bruges til, bestemmer Han
Vi er selv et redskab, et af mange
Til hvad og hvornår – det er ikke op til os
Den mægtige Skaber bruger os alligevel
Verse 2
Når vi maser på med meget
Tror vi pludselig det er vores eget
Men alt det vi har, er kun til låns
Vi fører det blot – en gave fra Gud
Pre-Chorus
For kan en skruenøgle fixe bilen?
Kan en blyant tegne skitsen alene?
Chorus
Kun hånden og dens fører kan
Hvad redskabet bruges til, bestemmer Han
Vi er selv et redskab, et af mange
Til hvad og hvornår – det er ikke op til os
Den mægtige Skaber bruger os alligevel.
Verse 3
Løsninger på ukendte brud
Dukker op, inspireret af Gud
Vi tager æren og giver os selv ros
Men det er Ham, der sætter kurs.
Pre-Chorus
For kan en skruenøgle fixe bilen?
Kan en blyant tegne skitsen alene?
Chorus
Kun hånden og dens fører kan
Hvad redskabet bruges til, bestemmer Han
Vi er selv et redskab, et af mange
Til hvad og hvornår – det er ikke op til os
Den mægtige Skaber bruger os alligevel
Verse 4
Hvilken taknemmelighed vi skylder at yde
Når vi denne dag får lov at nyde
At være et redskab i din hånd
Og mærke nærværet af din Ånd.
Pre-Chorus
For kan en skruenøgle fixe bilen?
Kan en blyant tegne skitsen alene?
Chorus
Kun hånden og dens fører kan
Hvad redskabet bruges til, bestemmer Han
Vi er selv et redskab, et af mange
Til hvad og hvornår – det er ikke op til os
Den mægtige Skaber bruger os alligevel.
Bridge
Vi har intet at pynte os med i os selv
Alt formår vi, fordi du tog vores gæld
Du rækker os hånden og viser os vej
Tak Jesus, at du bruger mig.
Pre-Chorus
For kan en skruenøgle fixe bilen?
Kan en blyant tegne skitsen alene?
Chorus
Kun hånden og dens fører kan
Hvad redskabet bruges til, bestemmer Han
Vi er selv et redskab, et af mange
Til hvad og hvornår – det er ikke op til os
Den mægtige Skaber bruger os alligevel.
Outro
Vi har intet at pynte os med i os selv
Du rækker os hånden og viser os vej
Tak Jesus… at du bruger mig
Tak Jesus… at du bruger mig
Baggrund for sangen Et nyttigt redskab
Sangen udspringer af en samtale med min gode ven gennem hele livet, Claus Hermansen, som også er præst i vores kirke.
Vi talte om det at tjene Gud med de evner og gaver, vi har fået. Claus mindede mig om, at vi ikke er kaldet til selv at definere vores rolle eller betydning, men til at stille os til rådighed. Vi er redskaber i Guds hånd.
Da samtalen sluttede, sagde jeg spontant: “Det vil jeg skrive en sang om.” Claus grinede og svarede: “Ja, det vil du vel.” Og sådan blev idéen til Et nyttigt redskab født.
Sangen gør op med den tanke, at vi selv er ophavet til alt det gode, vi udretter. Vi mennesker planlægger, organiserer og løser problemer, og nogle gange kan vi komme til at tro, at resultaterne først og fremmest skyldes vores egne evner. Men sangen peger på, at selv de største talenter og bedste idéer i sidste ende er gaver, vi har fået.
Det gennemgående billede er redskabet. En skruenøgle kan ikke reparere en bil af sig selv, og en blyant kan ikke tegne en skitse uden en hånd, der fører den. På samme måde er vi mennesker redskaber, som Gud kan bruge til sine formål. Ikke fordi vi er ubrugelige eller uden værdi, men fordi vores værdi netop findes i fællesskabet med Ham, der har skabt os.
I tredje vers beskrives en situation, mange kan genkende: Når en løsning pludselig dukker op, eller et problem bliver løst på en måde, vi ikke selv havde forudset. Vi tager ofte æren, men sangen minder os om, at inspirationen og retningen også kan være en gave fra Gud.
Broen samler sangens budskab i evangeliet. Vi har intet at prale af i os selv, men alt hvad vi er og formår, skyldes den nåde, Jesus har vist os. Derfor ender sangen ikke i ydmyghed alene, men i taknemmelighed. Taknemmelighed over, at Gud ikke blot frelser mennesker, men også vælger at bruge dem.
Den gentagne afslutning: “Tak Jesus, at du bruger mig” er derfor ikke et udtryk for stolthed, men for undren. At Skaberen af himmel og jord vil lade almindelige mennesker være en del af sit arbejde, er måske det største privilegium af alle.
Allan Kristian Henriksen