Intro (Tale)
Kender du det, at møde en person som for dig bare har det hele.
Alt lykkedes. Ser godt ud, har mange penge og er populær.
Et perfekt billede på et perfekt liv. Du kigger og bliver en smule misundelig.
Wow der kunne jeg godt tænke mig at være, var jeg dog bare sådan.
Dette har jeg skrevet en sang om, for ikke alt er altid som det ser ud.
Det er en stille ballade, der fortæller denne historie.
Syng med hvis du kender den. Her kommer “Tænk dig om før du ber’”
Jeg mødte …
Vers 1
Jeg mødte en mand på min vandring en dag
Han bar på en ro og et sjældent behag.
Hans sind var som stål, og hans tale var vis
Han vandt hver en kamp, men betalte en pris.
Vers 2
Hans øjne var klare, men bar på et minde
Om alt det, han tabte, før han ku’ vinde
Han løb linen ud gennem mørke og skud
Før han fandt sin fred i et møde med Gud.
Pre-Chorus
Jeg ville som ham, opnå ære
Men der er noget, jeg først må lære
Før jeg dette liv kan bære
Chorus
Jeg bad om styrke – han gav mig modstand
Jeg bad om visdom – han gav mig gåder
Jeg bad om mod – han gav mig fare
Jeg bad om kærlighed – han viste mig nød
Vers 3
Vi ser kun det ydre, det smukke og rene
Men glemmer de sår, han har båret alene.
For visdom er aldrig en gratis bedrift
Den skrives i hjertet med livet som skrift.
Vers 4
For kraften og styrken i armen du ser
Kommer af byrden og alt det der sker.
Kærlighed spirer, hvor savnet har brændt
Og smilet er smukkest, når sorgen er kendt.
Pre-Chorus
Jeg ville som ham, opnå ære
Men der er noget, jeg først må lære
Før jeg dette liv kan bære
Chorus
Jeg bad om styrke – han gav mig modstand
Jeg bad om visdom – han gav mig gåder
Jeg bad om mod – han gav mig fare
Jeg bad om kærlighed – han viste mig nød
Bridge
Vær glad for de gaver, du har i dit eje
Og kig ikke misundeligt ad andres veje.
For velsignelse er ikke bare held
Men en løn for den kamp, du kæmper selv.
Gå ned på dit knæ i det stille rum
Og mærk hvordan tvivlen bliver stum.
Pre-Chorus
Jeg ville som ham, opnå ære
Men der er noget, jeg først må lære
Før jeg dette liv kan bære
Chorus
Jeg bad om styrke – han gav mig modstand
Jeg bad om visdom – han gav mig gåder
Jeg bad om mod – han gav mig fare
Jeg bad om kærlighed – han viste mig nød
Chorus
Jeg bad om styrke – han gav mig modstand
Jeg bad om visdom – han gav mig gåder
Jeg bad om mod – han gav mig fare
Jeg bad om kærlighed – han viste mig nød
Outro (Tale)
Jeg ville have så meget, jeg bad, var selvisk og ville bare have.
Jeg blev besvaret, men ikke med gratis foræringer.
Så pas nu på, og tænk dig om, før du ber’.
Det kunne måske være der var noget at lære, så du også kan det bære.
Tænk dig om før du ber’ blev til på baggrund af flere forskellige oplevelser, som med tiden fandt sammen i én fortælling.
Noget af inspirationen kom fra et opslag på Facebook. Om det var dyb livsvisdom eller blot endnu et opslag blandt mange, kan diskuteres, men tanken satte sig fast hos mig.
Budskabet var, at mange af de egenskaber vi beundrer hos andre mennesker, ikke er noget de er født med. De er blevet formet gennem livets erfaringer.
Styrke kommer ofte af modstand. Visdom kommer af fejl, erfaringer og situationer, man har været tvunget til at finde vej igennem. Mod kommer sjældent, før frygten har været der først.
Den tanke begyndte jeg at gå og tygge på. Samtidig havde vi fået en ny lovsangsleder i kirken. Han var en af de mennesker, man næsten øjeblikkeligt kommer til at beundre. Han kunne synge. Han kunne spille. Han virkede sikker på sig selv og havde en udstråling, som fik det hele til at se let ud. Men da han fortalte om sit liv, stod det klart, at det ikke var kommet uden omkostninger. Han havde været gennem svære perioder og oplevet ting, som havde sat spor.
Det fik mig til at tænke på, hvor ofte vi mennesker kommer til at misunde resultatet uden at kende historien bag. Vi ser styrken, men ikke kampen. Vi ser visdommen, men ikke fejlene. Vi ser smilet, men ikke sorgen. Det blev udgangspunktet for sangen.
Sangen begynder med mødet med en mand, som virker til at have det hele:
“Hans sind var som stål, og hans tale var vis
Han vandt hver en kamp, men betalte en pris.”
Det er netop den pris, sangen kredser om. For når vi møder mennesker med stor livsvisdom eller en særlig styrke, ser vi ofte kun det færdige resultat. Vi ser sjældent de år, der gik forud.
I andet vers antydes det, at styrken ikke kom af sig selv:
“Han løb linen ud gennem mørke og skud
Før han fandt sin fred i et møde med Gud.”
Vejen til fred gik gennem uro. Vejen til styrke gik gennem prøvelser. Vejen til tro gik gennem erfaringer.
Det samme tema fortsætter gennem hele omkvædet:
“Jeg bad om styrke – han gav mig modstand
Jeg bad om visdom – han gav mig gåder
Jeg bad om mod – han gav mig fare
Jeg bad om kærlighed – han viste mig nød”
Omkvædet er sangens centrale pointe. Det handler om erkendelsen af, at Gud ikke nødvendigvis giver os de ting, vi beder om, i færdig form.
Hvis jeg ønsker styrke, må der være noget at overvinde. Hvis jeg ønsker visdom, må der være noget at lære. Hvis jeg ønsker mod, må der være noget at være bange for. Hvis jeg ønsker kærlighed, må jeg først forstå andres smerte og behov.
De egenskaber bliver ikke givet som gaver i en pakke. De formes gennem livet. Derfor siger sangen også:
“For visdom er aldrig en gratis bedrift
Den skrives i hjertet med livet som skrift.”
Den linje opsummerer egentlig hele sangens budskab. Visdom læses ikke kun i bøger. Den skrives gennem erfaringer.
Ved første lyt kan Tænk dig om før du ber’ lyde som en sang om bøn.
For mig handler den mindst lige så meget om misundelse, sammenligning og taknemmelighed.
Vi kommer let til at se andre mennesker og tænke:
“Bare jeg havde det, de har.”
Men sjældent spørger vi, hvad det kostede at nå dertil.
Sangen er derfor en påmindelse om at værdsætte de gaver, vi allerede har fået, og om at huske, at mange af livets største styrker er blevet formet gennem prøvelser.
Det gælder både tro, visdom, mod, kærlighed og karakter.
Når jeg i slutningen siger:
“Så pas nu på, og tænk dig om, før du ber'”
er det sagt med et glimt i øjet, men også med alvor. For nogle gange ønsker vi os resultaterne uden processen. Vi ønsker styrken uden modstanden. Visdommen uden erfaringerne. Modet uden frygten.
Men livet fungerer sjældent på den måde.
Måske er noget af det, vi beder om, først noget vi kan bære, når Gud har ført os gennem de erfaringer, der former os til at modtage det.
Og måske er det netop derfor, nogle af livets største velsignelser ikke kommer som en gave i hånden, men som en vej, vi må gå.
Allan Kristian Henriksen